|
Hvad kan du gøre, hvis du kender en familie i sorg ?
Alle enker er forskellige og alle reagerer forskelligt på pludselig at blive alene. Men noget af det der går igen rigtig mange steder, når enkerne reflekterer på tiden efter de blev alene, er behovet for uopfordret at blive hjulpet og aflastet.
Enkerne i foreningenmor har bl.a. givet følgende bud på, hvad du som udenforstående kan gøre for at hjælpe, når en familie rammes af dødsfald :
- Hent børnene hjem til dig, så enken har mulighed for tid alene. Hun har også en sorg, der skal bearbejdes
- Medbring selv kage og aftensmad - også gerne til fryseren
- Forsøg at give børnene den "type voksenkontakt" som de ikke får
- Kom uopfordret forbi til en snak men vær også forberedt på at gå igen
- Inviter enkens børn med på oplevelser
- Foreslå at du køber ind. Ring f.eks. og sig "Jeg er lige ude at købe ind - skal du have noget med ?"
- Få enken sendt i biografen, til frisør eller andet hyggeligt og gør rent mens hun er væk
- Kontakt selv familien og tilbyd at passe børnene
- Klip hækken eller slå græsset, når du alligevel er igang med din egen
- Kør forbi efter familiens haveaffald / genbrugsstak, når du alligevel kører med dit eget
- Specielt mændene må gerne lave noget "mandehørm" med børnene. Både drenge og piger !
Frem for alt er det vigtigt, at du tager initiativet og beslutningen
Foreslå selv konkrete datoer og tider. Lad ikke enken have bolden - hun kan ikke returnere den og vil have en tendens til at takke nej til dit tilbud pr automatik, hvis du er for vag / ukonkret.
Tilbyd ikke mere end du kan give. Og husk hvad du har tilbudt ! Enken vil sjældent selv minde dig om det. Og når hun har mest behov, har hun ikke overskuddet til at kontakte dig.
Og SPØRG ! Fortæl at du gerne vil hjælpe og spørg hvad du konkret kan gøre for netop denne familie. Hvis f.eks. denne liste og spørg, om det kunne være noget.
|