Forside

Info om foreningen

Foreningenmor har til formål at forsøde hverdagen og forbedre forholdene for enlige mødre og enker i Danmark.
Foreningen er for alle enlige mødre uanset alder, race, religion, social status eller økonomi.
Foreningen tilstræber at have tilbud til enhver enlig mor.

Netværk
Foreningen har oprettet hjemmesiden
www.foreningenmor.dk. Denne er tænkt som et sted, hvor enlige mødre kan mødes på nettet og udveksle erfaringer og tanker.
I det omfang man har tid og lyst, kan de enlige mødre også danne netværk og mødes i det virkelige liv.
Hjemmesiden kan kun benyttes af foreningens medlemmer. Dette er besluttet af foreningens bestyrelse for at sikre en tryg og fortrolig atmosfære på hjemmesidens forums.

Udflugter
Foreningen afholder billige arrangementer og weekendturer, hvor enlige mødre og deres børn kan mødes og få nogle gode oplevelser sammen. Der er mulighed for at møde andre i samme situation og udveksle erfaringer.

Ferier
Foreningen arrangerer gratis bondegårdsferier for de enlige mødres børn. Desuden afholdes der hvert år en billig sommerferie for foreningens medlemmer. Foreningen forsøger løbende, at indhente gode ferie-tilbud til foreningens medlemmer.

Rådgivning
Foreningen er oprettet for at støtte op og hjælpe de enlige mødre, som på forskellige områder har brug for hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Rådgivningen fåes fra andre medlemmer via det lukkede forum og kommer således fra andre i en lignende situation, og kan ikke sidestilles med professionel rådgivning.

Konkurrencer og økonomisk støtte
Foreningen søger sponsorer til afholdes af konkurrencer, som kan gøre livet lidt sjovere og lettere for de enlige mødre og deres børn. Ved at skrive til foreningens ønskebrønd har medlemmerne chance for at få specifikke ønsker opfyldt. Til jul udloddes der julehjælp og legetøjspakker, som fordeles efter ansøgning.

Rabatter
Foreningen arbejder løbende på at opnå rabatter til foreningens medlemmer.

Specialtilbud til enker med børn
Foreningen søger at have tilbud, som retter sig specifikt mod enker med børn.
Det foreningen kan tilbyde enkerne er:

  • Et forum på nettet, hvor de kan skrive sammen med andre enker og udveksle tanker og erfaringer eller få et skulderklap når sorgen bider lidt for hårdt fra sig.
  • Muligheder for at danne et netværk med andre enker og eventuelt mødes med dem.
  • Vejledning i sorgbearbejdning og håndtering af børn i sorg ud fra andre enkers erfaringer
  • Minimum en årlig weekend, hvor foreningens enker mødes og udveksler erfaringer. Det tilstæbes at der til disse weekender kommer en eller anden form for professionelt oplæg / foredrag

På længere sigt er det foreningens ønske at udbrede kendskabet til Foreningenmor, så tilslutningen kan vokse sig så stor, at der kan ansættes professionelle rådgivere, oprettes telefonsupport o.lign.



Foreningenmor kan kontaktes på info@foreningenmor.dk