Det er fantastisk at være hundeejer, men rollen kommer uden tvivl også med noget ansvar. Hunden skal fodres, luftes, nusses, børstes, bades, trænes og en del flere ting. Har man en dårlig dag, kan sådanne opgaver være overvældende; men der er måder, hvorpå det kan gøres nemmere.

Skab en rutine

Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at skabe en rutine med pligterne i forbindelse med hunden. Det skal gerne være sådan, at du kan gøre det uden overhovedet at tænke over det; som en vane. Det tager kun 21 dage at skabe en vane, så hvis du kan holde dig til en fast rutine i 21 dage, vil du også kunne gøre det i meget længere tid end det. Giv hunden mad, når du står op, gå en lille tur efter morgenmaden, gå med den, når du kommer hjem fra arbejde; med tiden vil det komme helt per automatik, så det ikke længere vil føles som trælse opgaver. Det vil blot være en del af hverdagen.

Køb en hundelem 

En lille ting, der kan gøre en stor forskel i hverdagen, er en hundelem. Så behøver du ikke at rejse dig og lukke hunden ud, hver gang den skal på toilet, eller hvis den bare vil ud og snuse. Det er super praktisk i alle situationer; når du står midt i madlavningen, når du er midt i en spændende film, eller når hunden er alene hjemme og skal på toilet. Hvis du har en kat, kan den også bruge lemmen. Der findes nemlig lemme til hunde i alle størrelser, så du også kan få en, uanset om du har en af de fine engelske bulldogs eller en labrador. Hunden er menneskets bedste ven, og den gør utrolig meget for os. Derfor skal vi også gøre meget for den; hverdagens små opgaver er hele hundens kærlighed værd.